Boligforening

Din serviceelektriker til boligforeninger

Hos Micali har vi i mere end 30 år specialiseret os i samarbejde med boligforeninger.

Fælles for de fleste af de boligforeninger, vi arbejder for, er, at når de først har valgt os, så vælger de os ikke fra igen.

Det skyldes, at vi har den rette balance mellem kapacitet og faglighed, så vi altid kan stille med en dygtig elektriker, når behovet opstår.

Vi er kompetente, ansvarsbevidste og servicemindede. Uanset om kontakten kommer fra ejendomsadministratoren, entreprenøren eller en beboer, møder vi alle i øjenhøjde og kommunikerer i et sprog, der matcher deres faglighed.

Boligforeningernes foretrukne elektriker

Vi har +30 års erfaring som el-installatør hos boligforeninger – Vi kender jeres udfordringer

Igennem årene har vi lært, hvad der er vigtigt, når man skal lykkes i arbejdet med boligforeninger.

Vi ønsker at vores kerneværdier om at levere det rigtige produkt til den aftalte tid og den aftalte pris skinner igennem i det arbejde, som vi leverer.

I boligforeninger er der mange forskellige interessenter, herunder beboere, bestyrelsesmedlemmer, ejendomsadministratorer m.m.

De har alle sammen forskellige interesser, udfordringer og ønsker i samarbejdet med elektrikeren, og det vil vi gerne imødekomme i vores samarbejde.

Derfor har I som boligforening hos os altid en fast kontaktperson, som man kan ringe til.

En fast kontaktperson til boligforeningen

Få ro på driften og færre løbende udfordringer

Som nævnt i foregående afsnit tilknytter vi altid en fast kontaktperson hos os til de boligforeninger, vi arbejder med, da erfaringen fortæller os, at det er nøglen til et glidende samarbejde.

Det tilsikrer, at der aldrig er noget, der falder ned mellem to stole. Den tilknyttede serviceleder kender ejendommene og ved hvad der er blevet lavet hvornår.

Det betyder ikke kun, at det bliver nemt for jer som boligforening. Det bliver også nemmere for os som elektrikere, hvilket betyder, at vi oftest bruger mindre tid på at løse vores opgaver. Det kommer i sidste ende vores kunder til gode.

I skal ikke vælge os, fordi vi er billigst på timeprisen. For ærlig snak, så vægter vi kvalitet alt for højt til at være de billigste. Til gengæld har vi dygtige og effektive elektrikere ansat, hvilket betyder færre fejl, færre udkald og færre timer – og i langt de fleste tilfælde en mindre regning i sidste ende.

Forudsigelighed i økonomien

Det rigtige produkt – Til den rigtige pris – Til den aftalte tid

En ting, mange af de boligforeninger, vi arbejder sammen med i dag, værdsætter ved samarbejdet med os, er, at der altid er en vis forudsigelighed i økonomien.

De ved, hvornår de får en regning. Vi sender kun regninger på ting, vi har aftalt, og både vores serviceledere og administrative medarbejdere har fuldstændigt styr på, hvad der skal faktureres, og hvem det skal faktureres til.

På den måde bliver det nemmere for jer at lægge et budget, der holder over en længere årrække.

En naturlig del af at samarbejde med os er nemlig budgetplanlægning. For hvis vi kender til jeres budgetter og tidshorisont, så kan vi give jer den optimale rådgivning i forhold til renovering af jeres ejendomme.

Professionel håndtering af beboere

Beboerne er en nøgleinteressent i boligforeningen

Vores opgaver i samarbejdet med boligforeningerne er forskelligartede. Men i sidste ende handler det om beboerne og deres tilfredshed med at bo i ejendommen.

Derfor har vi et team af serviceelektrikere med speciale i boligforeninger. Det, der kendetegner vores serviceelektrikere, er, at de er ekstraordinært servicemindede. De lægger en dyd i at skabe tryghed, være høflige og udstråler en høj grad af kompetence.

Særligt når det kommer til håndtering af beboere, er det ofte de små ting, der betyder noget, når de skal have en god oplevelse med elektrikeren.

De elektrikere, vi rekrutterer til arbejdet med boligforeninger, skal have mennesketække og stærke sociale kompetencer, så jeres beboere føler sig trygge, hørt og forstået – det skal selvfølgelig også være dygtige elektrikere, men det er man altid, hvis man er ansat hos Micali.

Hvilke el-opgaver løser vi for boligforeninger?

Kort sagt kan vi hjælpe med alle elinstallationer i boligforeninger

  • Akut fejlfinding og udbedring af el-fejl

  • Drift og vedligehold af el-installationer

  • Service af el-tavler og fællesinstallationer

  • El-opgaver i boliger ved fraflytning og drift

  • El-arbejde i fællesarealer og teknikrum

  • El-arbejde ved renovering og ombygning

  • Lovpligtige eftersyn og sikkerhedskontrol

  • Dokumentation af udført arbejde

  • Installation og vedligehold af belysning

  • Adgangs- og dørtelefonsystemer

  • Nød- og panikbelysning

  • Energioptimering af el-installationer

  • Klargøring til ladestandere og øget kapacitet

  • Rådgivning om drift, vedligehold og fremtidige behov

  • Rådgivning om lovkrav og tekniske løsninger

Skal I skifte elektriker?

Vi sidder klar på telefonen døgnet rundt

Står jeres boligforening og skal bruge en samarbejdspartner til jeres elinstallationer, som har værdierne i orden, og vil I gerne have en, der ikke skal skiftes ud de næste mange år? Så er vi ikke i tvivl om, at vi er det helt rigtige valg.

Uanset om I står med en opgave lige nu, der skal løses, eller I er i markedet for en fast samarbejdspartner,

så skal I ringe til os på telefon 43 99 06 66, og så kommer vores serviceleder ud og besigtiger opgaven.

Er der tale om en akut situation uden for almindelig arbejdstid, der er 8–15 på hverdage, så ring på telefon 27 10 94 94 – det er vores vagttelefon.